Byg af sommerhus

Her har vi samlet vores bedste råd og tanker om at bygge et nyt sommerhus. Det kan være tanker, som du måske allerede har gjort dig, eller også har du en drøm om en dag at kunne bygge et sommerhus. Mulighederne er nemlig utroligt mange, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige for jeres drømme. Vi anbefaler som altid også at tage fat i et byggefirma, som er specialiseret i sommerhusbyggeri, hvor I kan få sparing og et sted at lufte alle idéerne.

Størrelse

Det er svært at definere, hvad der er den rigtige størrelse på et sommerhus. Det kommer i høj grad an på jeres behov, og hvad I ønsker at inkludere i sommerhuset. Her er tanker som pool, sauna og terrasse nogle gode tanker at gøre sig. Vi har også set en tendens til, at mange er begyndt at installere en brændeovn til sommerhuset, som typisk er lidt mindre end normale brændeovne. På den måde er det en god idé at tænke i løsninger, der er mindre end normalt, så man kan udnytte kvadratmeterne helt optimalt.

Materialer

De fleste ældre sommerhuse er opført i træ for at trække naturen med i hele materialevalget. Moderne sommerhuse er i højere grad bygget i mursten eller beton, men dog stadig med tanke på naturen. De nyere sommerhuse er ofte bedre isoleret, og så er træinteriøret taget med i hele indretningen af sommerhuset. En tendens vi også ser i nyere sommerhuse er, at noget af trægulvet er skiftet ud med fliser. Det er altså en måde at trække noget af det mere rå natur med ind i sommerhuset. Her er det vigtigt at tage ud at kigge på nogle forskellige sommerhuse, så man kan få det helt rigtige indtryk af, hvad man selv synes, der kunne fungere for én.

Beliggenhed

I Danmark er der utroligt mange forskellige sommerhusområder at vælge i mellem, og de kan alle noget forskelligt. Mange er tæt på vand, nogle også skov og andre sø eller å. Fællesskabet i sommerhusområderne kan også være forskelligt, hvor nogle er meget åbne, og andre igen foretrækker at holde det mere privat. Det er derfor vigtigt at tage ud og se sommerhusområdet an, inden man vælger at bygge på en bestemt grund. Inden man tager afsted, så kan man også gøre op med sig selv, hvad man har af ønsker til området og dets karakter.